Extraordinær Generalforsamling i Lyngby Delebil 2008

Kære allesammen

Hermed indkaldes til kombineret medlemsmøde og extraordinær generalforsamling:

Mandag den 17. november 2008 kl 19.30 i Kongshvileparkens selskabslokale, Nybrovej

Baggrunden for medlemsmødet er at vi her i sep-okt har kunnet sige velkommen til ikke mindre end 6 nye medlemmer. Samtidig er belægningsgraden af bilerne generelt høj. Derfor vil vi fra bestyrelsens side foreslå udvidelse af vores flåde med endnu en lille bil til placering i Lyngby.

Baggrunden for den extraordinære generalforsamling er vedtægtsændringen som blev vedtaget til den ordinære, men hvor vi manglede et par fremmødte for at kunne vedtage det endeligt i første hug. Nu er referatet der (se hjemmesiden) og vi tager lige dennne formalitet, når vi alligevel ses.

    Samlet har vi altså 4 punkter på dagsordenen:
  1. Valg af dirigent og referent
  2. Vedtægtsændringsforslaget af den 12. marts
  3. Udvidelse af bilflåden
  4. Eventuelt

Vi foreslår en lille bil udfra hvad klubbens behov er her&nu. I 2009 udløber kontrakterne på Blå Punto, Grå Astra og Stenpunto. Til den ordinære generalforsamling i marts skal vi derfor diskutere erstatninger for disse 3. Hvis du har ideer i den forbindelse vil vi opfordre til at du sender forslag til bestyrelsen i løbet af januar og dernæst møder op til den ordinære generalforsamling.


Lyngby Delebil, 2. november 2008